Sydfyns Akupunktur

Lys/frekvenser

Indhold på vej…

Hvad er NADA?

NADA står for National Acupuncture Detoxification Association, og det er en model, som blev udviklet i 1970 på Universitetshospitalet i Lincoln i New York, USA. Metoden blev udviklet med henblik på at afgifte og afvænne mennesker fra narkotiske stoffer, men den viste sig i høj grad også egnet til afvænning og afgiftning af medicin, alkohol og rygestop. NADA er siden blevet kendt over store dele af verden, som en enkel, effektiv, bivirkningsfri og billig behandling.

NADA har dog også vist sig som en meget virksom behandling ved angst, søvnløshed, fysisk og psykisk uro, anspændthed, irritabilitet og mareridt.

Hvordan virker NADA behandling?

En NADA behandling består grundlæggende af akupunktur med 5 nåle i hvert øre. Nålene skal sidde i øret i 30-45 minutter. Der er ofte brug for behandling i længere tid, alt efter hvor længe problemet har stået på. Vi hjælper dig i den forbindelse med at sammensætte den helt rigtige behandlingsplan med udgangspunkt i netop din situation.

Der et vigtigt at bemærke, at det ved en NADA behandling til rygestop, afvænning eller lignende​ er en forudsætning, at du virkelig ønsker at stoppe dit misbrug. Behandlingen virker simpelthen ikke, hvis ikke du har lyst til det. Til gengæld hjælper den dig med at tage de sidste nødvendige skridt, når du selv er klar til at slippe de uhensigtsmæssige vaner.

Kontakt os hvis du vil vide mere

Vil du gerne vide mere om vores NADA behandling, og hvordan den virker? Så ring eller skriv gerne til os. Vi sidder altid klar til at besvare dine spørgsmål og forklare dig mere om, hvordan det hele virker. Ønsker du allerede nu at bestille en tid til en NADA behandling, så hører vi også meget gerne fra dig.